søndag den 12. august 2012

Fra teater i vest til opera i øst - med et smut forbi Roskilde og jazzfestivalen på vejen

Mit forår og min sommer har været fyldt af oplevelser:

Jeg har stiftet bekendtskab med stumfilms-teater på Taastrup Teater, koordineret og deltaget i 'Festival 2012 - teater for børn og unge' og grinet af børneforestillinger, som jeg faktisk troede kun var for de yngre generationer, men som viser sig at være utroligt underholdende for voksne også. 


Jeg har holdt oplæg ved et karrierearrangement i JobLab på Københavns Universitet om overgangen fra studie- til arbejdsliv - og jeg vender tilbage med endnu et i oktober.
P8 Jazz sender live fra Niels Hemmingsensgade
under Copenhagen Jazzf Festival.



Jeg har oplevet Bruce Springsteen - 62 år og still going strong med en musikalsk entusiasme og et imponerende drive, der er værd at tage hatten af for. 
Jeg er blevet rørt af Bon Ivers sarte, men så sikre stemme og tekster. 
Jeg har stiftet bekendtskab med Django Django, som satte gang i dansefødderne.

Jeg er rejst ind i operaverdenen med verdensstjerner, knivskarpe arier og imponerende koloraturer i kraft af mit arbejde hos Tivoli & Crescendi Artists.

Jeg har været en del af afviklingen af Copenhagen Jazz Festival for 6. år i træk som frivillig - i år mere intensivt end tidligere. 
Jeg har fået et stærkt musikalsk minde i mine ører efter at have hørt August Rosenbaum Trio; en oplevelse, der har skabt efterspørgsel på mere.

I nærmeste fremtid venter konferencen 'Celebrating Music as Business' på Børsen arrangeret af MusikZonen, og jeg glæder mig til at få inspiration og fif fra bl.a. den britiske brandekspert Steve Mullins fra BRAND-E, der vil give os indblik i, hvordan musikken hele tiden kan skabe nye indtægtskilder i krydsfeltet med andre brands. Desuden byder dagens program på en status på MusikZonens igangværende projekter såsom Local Heroes, Music2Business og Musiconomy

Og så er der en række koncerter at se frem til fx Black Keys, Fat Freddy's DropJonathan JohanssonEfterklang og en Ny Cirkus-forestilling med Subliminati Corporation